Referat af generalforsamling i Munksøgård delebilsforening d. 31. marts 2004

Dagsorden:
  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet.
  4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget, og beslutning om eventuel ændring af vilkår og vederlag for benyttelse af foreningens køretøjer samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr, depositum, månedligt kontingent og godtgørelse til personer, som udfører opgaver for foreningen.
  5. Forslag fra medlemmer.
  6. Valg af bestyrelse.
  7. Valg af intern og eventuel ekstern revisor.
  8. Eventuelt.
Ad 1. Valg af dirigent og referent:

Ole Winther blev valgt til dirigent takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt. Jan Olsen blev valgt til referent.

Ad 2. Bestyrelsens beretning:

Steen Solvang Jensen aflagde bestyrelsens beretning (den skriftlige beretning er vedhæftet referatet).

Der var følgende kommentarer til referatet:

Via Danske Delebiler kan man låne delebiler hos andre delebilsforeninger (gælder også i udlandet). Der er links til andre delebilsforeninger på vores hjemmeside.

Vi har fået tilbudt et nyt bookingsystem gratis via Lyngby Delebilsforening gratis. Dette bookingsystem: er mere fleksibelt end det nuværende. Vi vil bl.a. kunne booke halve timer. Der vil også være bedre muligheder for at trække oplysninger ud til statistikbrug.

Der var ønske fra flere om, at gøre lange ture billigere. Det vil den kommende bestyrelse kigge på.

Vi har besluttet at holde den røde punto hjemme i sommerferietiden. I juli måned må den højst bookes i tre dage af gangen. Vi skal undersøge hvor mange medlemmer, der har brug for en bil i en længere periode i juli måned. Så kan vi hjælpe med at skaffe ekstra biler i nødvendigt omfang.

Der var et spørgsmål om det bedre kunne betale sig at lease biler i stedet for at eje dem. Dette vil bestyrelsen undersøge i forbindelse med næste gang, vi skal have en ny bil.

Beretningen blev herefter vedtaget. 

Ad 3. Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet:

Jan Olsen forelagde regnskabet, som var indstillet til godkendelse af bestyrelsen og den interne revisor. Regnskabet blev herefter godkendt.

Steen orienterede om selvskyldnerkautionen.

Ad 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget, og beslutning om eventuel ændring af vilkår og vederlag for benyttelse af foreningens køretøjer samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr, depositum, månedligt kontingent og godtgørelse til personer, som udfører opgaver for foreningen:

Bestyrelsens forslag til kontingent og indmeldelsesgebyr: vedtaget.

Kompensation for vask af biler: vedtaget.

Kompensation ved manglende bil: vedtaget.

Disse tre forslag var udsendt sammen med regnskab og budgetforslag.

Budgettet herefter taget til efterretning.

Ad 5. Forslag fra medlemmer:

Intet til dette punkt.

Ad 6. Valg af bestyrelse:

Ole Winther er på valg og genopstiller. Han blev valgt for 2 år.

Thomas Breddam valgt for 2 år.

Ad 7. Valg af intern og eventuel ekstern revisor:

Helle Humlum genvalgt som intern revisor. Der vælges en ekstern revisor, hvis vi finder en, der ikke skal have betaling for det.

Ad 8. Eventuelt:

Ole Winther orienterede om en aftale han har fået lavet med Nellemann (Fiat i Roskilde).

Der var et spørgsmål om, hvorfor vi har købt Fiat Punto. Dette skyldes en kombination af pris, pladsforhold inde i bilen i forhold til størrelsen, gensalgspris.

Der var lige ledes et spørgsmål om barnestolene. Disse er privatejede. De barnestole, der ikke er sat navn på, må bruges af alle medlemmer.